Dit, mit eller vores 4: fælles mind-maps

Jeg er en stor fan af mind-maps til at skabe overskuelighed over materiale - enten i en enkelt tekst eller over et forløb - og jeg sætter gerne mine elever til at lave dem sammen.

Der findes forskellige værktøjer til at lave mind-maps i, og de har alle sammen nogle svagheder af en eller anden karakter. Deres velegnethed afhænger meget af hvad man skal bruge dem til, hvor mange der skal arbejde om at lave dem, og hvordan man har bruge for at forbinde 'boblerne'.

Det gode ved dem er at de er dynamiske og kan udvides og ændres når man har brug for det, og de kan gemmes og deles - enten via links, indlejring eller download.

Mit absolutte favorit værktøj i øjeblikket er Popplet, hvis eneste svaghed er at man kun kan lave 5 gratis og ellers må ud i en betalingsløsning. Jeg har foreløbigt løst dette problem ved at lade eleverne oprette mind-mappet på skift og invitere resten af gruppen eller holdet til at arbejde med på det. Derefter kan man linke til det i Lectio, på et website, i en blog, osv. Til gengæld kan der indsættes billeder og links, der kan trækkes streger mellem boblerne ('popples') på kryds og tværs, og man kan kommentere andres popples. Det bedste er dog at det er virkeligt nemt at bruge, er smidigt og intuitivt og fremstår lækkert og enkelt.

En smart lille feature er at man kan vælge at lade navnene på dem der har skrevet en popple være synlige, så man nemt kan følge op på den enkelte elevs inputs, rette evt fejl, eller stille målrettede spørgsmål. Det bliver på den måde også synligt hvem der har bidraget i dagens arbejde, samt på hvilket plan. Et andet lille trick er at bede grupperne samle deres popples i en bestemt farve når de mener de er færdige. På den måde kan både lærer og de andre elever nemt og overskueligt se om alle grupper er ved at være der.

Det er for mig en fornøjelse at se elevernes popplets vokse frem - et sandt billede på aktivitet.

Eksemplet nedenfor er baseret på en tekst og startede med et popple med 6 faste ord. Hvert gruppemedlem skulle til hver af disse tilføje tekst, et link og et billede.




Popplet findes også som en app til ipad.

Dit, mit eller vores 2

Google Docs
Mit forrige blogindlæg handlede om fordelene ved at anvende kollaborative skrivning, og det følger jeg op på i dag, da det er blevet et uundværligt værktøj i min undervisning.

Google Docs er et populært værktøj til at skrive dokumenter online og i modsætning til typewith.me, som jeg tidligere har omtalt, kan man også arbejde med regneark, præsentationer og tegninger, selvom Docs ikke er ligeså avanceret som fx Office. Til gengæld kan man altså samarbejde om det samme dokument - som er den del af Docs jeg personligt bruger mest - enten real-time eller forskudt. 

I undervisningssammenhæng er det oftest fordelagtigt at bruge Google Docs, fordi dokumentet ligger i din dokumentsamling, og ikke kun kan genfindes hvis du stadig har linket. Man kan ordne dokumenterne i mapper (kaldet samlinger), som man kan give eleverne adgang til og hvor man nemt kan dele filer med dem. Ligeledes har de også mulighed for at oprette mapper sammen og dele filer indbyrdes. For at kunne benytte denne mulighed skal alle have en gmail-konto, og dokumentets ejer bestemmer hvem der skal have adgang til dokumentet og hvilken type adgang der er tale om: skal de kunne se dokumentet (vise), have redigeringsrettigheder eller kunne kommentere. Dette valg afhænger af hvad dokumentet skal bruges til. Hvis der fx er tale om et arbejdsark som alle skal arbejde med, er det smart kun at lade eleverne 'vise'. Ellers vil de nemlig allesammen skrive i dit originaldokument. For at kunne arbejde i deres eget dokument, skal eleverne lave en kopi, og evt dele den med hinanden i en gruppe.

Et tip er at give en mappe faste rettigheder, så skal du ikke sidde og indstille på de enkelte dokumenter du kommer i dem.

En anden funktion der gør Docs smart er muligheden for løbende at kommentere elevens arbejde. Dette kan selvfølgelig gøres direkte i dokumentet (hvis de har givet dig ret til at redigere, vel at mærke), i kommentarer eller i chatfunktionen, som fungerer rigtigt fint til her-og-nu-spørgsmål.

Hvordan man opretter en g-mail, opretter og deler dokumenter osv kan man finde beskrivelser og videoer af en masse på nettet. Du kan også prøve at spørge en kollega om hjælp, for der er allerede rigtigt mange lærere der anvender Docs.

Du finder Google Docs her

Dit, mit eller vores?

En af de helt store fordele ved Web 2.0 i undervisningssammenhæng er for mig at se den lethed hvormed eleverne kan arbejde sammen om opgaver, og lære sammen i processen. Dels er det uendeligt nemmere at dele filer med hinanden, sende links til materialer osv, men der er også oplagte muligheder for konkret at lave et produkt, hvortil flere bidrager, enten ved at arbejde samtidigt med noget eller ved at bygge videre individuelt på det fælles produkt.

   Som lærer har det oven i købet den fordel, at du let kan orientere dig i elevernes proces, give feedback på det de har lavet, og endda løbende følge med i hvem der har bidraget med hvad, samt om der overhovedet foregår noget.

   Det betyder selvfølgelig, at man kan opleve at ens rolle som underviser forandres - på godt og ondt - men der er heldigvis så mange redskaber at vælge imellem, at man formentligt kan finde et eller to der umiddelbart passer til ens facon og temperament.

Min næste serie af blogindlæg vil handle om netop dette samarbejde - mellem eleverne indbyrdes, mellem elever og lærere og mellem lærere.

At skrive sammen

Den enkleste form for samarbejde er formentligt at skrive sammen i et fælles dokument.

Der findes flere værktøjer til dette, og jeg vil i første omgang blot nævne to. Den overordnede forskel består i, hvor meget forarbejde man vil lave i form af mail-konto oprettelse, indstillinger osv, og det hænger igen sammen med om man vil arbejde med en fælles virtuel platform til deling af materiale mm, eller om man synes at det er rigeligt fint at have en linksamling i feks Lectio.

Uanset hvilken løsning man vælger er der nogle grundlæggende forskelle på at arbejde i et web-baseret tekstbehandlingsprogram og feks Word.

1.    Dokumentet ligger 'i skyen' og ikke på din personlige computer. Det betyder at du som udgangspunkt er nødt til at have netadgang for at kunne oprette og arbejde i dokumentet. Det betyder omvendt også, at du kan tilgå dokumentet fra en hvilken som helst computer, samt at dokumentet altid vil fremstå som du sidst forlod det. Der er altså ikke noget med version 1,2,3 osv.

2.    Dit dokument ændrer sig i takt med at du arbejder, og det er ikke sådan at dokumentet først er ændret, når du har trykket 'gem'. Det betyder ændringer i forhold til konceptet 'original', men omvendt også, at dine ændringer ikke går tabt, hvis du glemmer dette lille gemme-trin. Det betyder også, at i det øjeblik du give andre rettigheder til at arbejde i dit dokument, kan de ændre det oprindelige dokument, og hvis man ikke ønsker det, skal man huske at ændre i indstillingerne.

3.    Alt det ovenstående kan selvfølgelig modificeres: det er muligt at arbejde med 'originaler', og du kan arbejde off-line, men mere om det senere.

Lad mig starte med det simpleste - men også mest primitive -  værktøj uden de store muligheder for lay-out lækkerier osv.

typewith.me

Hvis dit formål er at eleverne arbejder i et fælles dokument, som I bagefter kan vende tilbage til, er typewith.me et fint værktøj. Det kræver blot at du går ind på hjemmesiden, opretter et dokument og formidler linket til eleverne. Dette gøres let og enkelt ved at copyright-paste dokumentets URL-adresse ind i feks Lectio.

Når eleverne går ind i dokumentet kan du bede dem skrive deres navne eller gruppenumre, så du kan se hvem der har skrevet hvad. Det er også muligt at de enkelte brugere skriver med forskellige farver, så man let og hurtigt kan overskue hvad - og hvor meget - de enkelte yder.

Vær opmærksom på at alle med linket kan skrive og ændre, og dermed også slette!

Hvornår kan du bruge  typewith.me?

Jeg synes personligt  typewith.me fungerer godt, hvis forskellige grupper arbejder med hver sin opgave til at belyse en opgave fra flere sider. Det er tydeligt for eleverne og dig  hvem der laver hvad, og de kommer ikke til at sidde og skrive det samme.

Alternativt kan man også lade hver gruppe have sit eget dokument, hvor de hver især besvarer samme opgaver. Denne løsning er fin til situationer hvor der er behov for at sammenligne forskellige elevers svar, men kræver så at man zapper rundt mellem dokumenterne.

Jeg har feks brugt typewith.me til at:

•  Lave personkarakteristikker

•  Udarbejde gloselister

•  Finde eksempler på et bestemt fænomen i en tekst

•  Finde og sammenfatte konkrete oplysninger om et emne

Hvis du har gode ideer til anvendelse af  typewith.me, eller kender andre lignende værktøjer, så skriv en kommentar eller en mail, så udvider jeg listen.

Hvis du vil se en instruks i hvordan du opretter typewith.me, kan du kigge på videoen nedenfor. Der bliver forklaret meget pædagogisk på engelsk.

Næste indlæg: Google Docs