Dit, mit eller vores 3: at dele links

I dette indlæg vil jeg slå et slag for at dele links med eleverne, og lære dem at samle links - og dele dem med hinanden.
Dette er utroligt smart, dels i det daglige arbejde, dels ved arbejde med en specifik opgave eller et projekt.

Til formålet kan man fx bruge annotary, som jeg tidligere har omtalt.
Hvis du vil lave en samling til eleverne, kan du selv oprette en bruger, lave samlingen og dele den med eleverne ved at give dem linket til samlingen.
Hvis eleverne selv skal finde materiale til samlinger, skal de oprette en bruger, og du kan herefter invitere eleverne til at deltage i en gruppe som du har oprettet. Det lyder muligvis indviklet, men er det ikke.

I dette eksempel, som min gode kollega Casper har stillet til rådighed, er der tale om en samling af relevante links for skriftlig dansk. Her lægger læreren altså materiale til eleverne. Det smarte er at man ofte får et lille billede fra siden, og linksene kan sorteres, så de fremtræder i den rækkefølge man finder giver bedst mening.

Et andet eksempel hvor eleverne i en af mine klasser i fællesskab har samlet links til en konkret afleveringsopgave i engelsk, ser du her. Jeg har inviteret eleverne til at deltage i en gruppe, og inde i den gruppe har vi forskellige samlinger. På den måde kan alle vende tilbage til linksene, og de skal kun gemme ét bogmærke - nemlig til gruppen. Læg mærke til hvordan eleverne, af sig selv, har tilføjet kommentarer om de tekster de har fundet, så de selv og andre læsere kan se hvad artiklerne handler om. Godt gået!

Vær opmærksom på at alle links samlet i annotary er offentlige og ikke kan gøres private.

Hvordan kommer jeg i gang med web 2.0?

Den bedste indgangsvinkel til den store mængde web 2.0 værktøjer man kan anvende i undervisningen er efter min mening at få en anbefaling fra en pålidelig kilde – og meget gerne et konkret eksempel på, hvordan værktøjet er blevet brugt.

Disse anbefalinger og tips er der masser af, hvis man ved hvor man skal lede, men nettet er stort og man kan bruge mange, mange timer på at søge.

Heldigvis er der rigtigt mange engagerede undervisere der gør netop dette og som villigt øser ud af deres ideer. En god idé er at følge et par stykker af disse og lade sig inspirere af deres kompetente forslag.

Man kan fx følge en blog som denne, hvor bloggeren skriver om nyheder, værktøjer, forløb, ideer. Nogle eksempler på inspirerende blogs er 111 variationer i undervisningen, Ind i sproget ud i verden , It-Center Fyns blog om pædagogisk IKT. Det er forskelligt hvordan man kan følge den enkelte blog. Det kan være via mail, rss-feed, som ’likes’ på facebookwww.facebook.com , eller ved at følge bloggeren på twitter.

En anden mulighed i de sociale medier som fx facebook er at søge optagelse i grupper, hvor medlemmerne har et interessefællesskab omkring aspekter af digitale medier i undervisningen. Et eksempel på en interessant gruppe er Sociale medier og pædagogik i undervisningen.

Endelig er der de såkaldte curator-programmer, hvor man kan samle og organisere interessante links. Fordelen hvis man er nybegynder, eller ikke selv gider bruge tiden på at finde de interessante steder er, at man også her kan følge eller abonnere på andres arbejde. Der findes rigtigt mange af dem, og jeg vil her bare præsentere dem jeg selv har afprøvet. Det er smag og behag, hvilken type der passer til den enkelte, men de er alle visuelt orienteret.

Scoopit! har et magasinagtigt lay-out, og viser et billede og en lille smule af teksten på den hjemmeside den henviser til. Man kan vælge at modtage en mail enten dagligt eller ugentligt med en opsamling fra de ’scoopere’ man følger. Scoopit! er særdeles velegnet til at følge trends indenfor undervisningen. Interessante scoopit!s er fx Connected Learning og  New web 2.0 tools for education.

Pinterest er en slags digital opslagstavle, hvor man ’pinner’ billeder indenfor forskellige emner. Man er nødt til at have en profil for at kunne følge ’pinnere ’og man er nødt til selv at ’pinne’ for at gemme på sin egen opslagstavle. Man starter med at taste sine interesseområder ind, fx ’education’, men man skal være indstillet på at lave et sorteringsarbejde. De enkelte billeder er ikke nødvendigvis beskrevet. Her kan du se 16 forslag til hvordan Pinterest kan bruges i undervisningen.

Pearltrees er mit eget favoritprogram til at samle alle de mangle interessante links man finder undervejs. Et pearltree ligner et mindmap, og man laver let sit eget. Det er enkelt at tilføje nye ’perler’ på træet og man kan ’plukke’ andres træer eller perler som man har lyst. Et eksempel er mit eget ret så nye perletræ. Pearltrees er særligt lækkert på ipad, hvor man let har adgang til beskrivelserne af både træerne og perlerne.

Symbaloosymbaloo.com ligner nærmest et computerspil, men bag de farvede felter gemmer sig links til hjemmesiderne, uden kommentarer. Det er nemt at lave sin egen samling, og også at tilføje andres samlinger til sin egen symbaloo. Man behøver ikke at oprette en profil for at søge og finde. Er man fx interesseret i tidslinier er der en pæn samling her.

Livebinders ligner et gammeldags ringbind udenpå, og indeni er det sorteret via faneblade. På den ene side i ’ringbindet’ er der typisk en beskrivelse af hjemmesiden, og på den anden et billede af den. Her er et fint eksempel på en samling af web 2.0 værktøjer til undervisningen.

Nu er der ingen undskyldning – det er bare om at komme i gang!