Dit, mit eller vores 3: at dele links

I dette indlæg vil jeg slå et slag for at dele links med eleverne, og lære dem at samle links - og dele dem med hinanden.
Dette er utroligt smart, dels i det daglige arbejde, dels ved arbejde med en specifik opgave eller et projekt.

Til formålet kan man fx bruge annotary, som jeg tidligere har omtalt.
Hvis du vil lave en samling til eleverne, kan du selv oprette en bruger, lave samlingen og dele den med eleverne ved at give dem linket til samlingen.
Hvis eleverne selv skal finde materiale til samlinger, skal de oprette en bruger, og du kan herefter invitere eleverne til at deltage i en gruppe som du har oprettet. Det lyder muligvis indviklet, men er det ikke.

I dette eksempel, som min gode kollega Casper har stillet til rådighed, er der tale om en samling af relevante links for skriftlig dansk. Her lægger læreren altså materiale til eleverne. Det smarte er at man ofte får et lille billede fra siden, og linksene kan sorteres, så de fremtræder i den rækkefølge man finder giver bedst mening.

Et andet eksempel hvor eleverne i en af mine klasser i fællesskab har samlet links til en konkret afleveringsopgave i engelsk, ser du her. Jeg har inviteret eleverne til at deltage i en gruppe, og inde i den gruppe har vi forskellige samlinger. På den måde kan alle vende tilbage til linksene, og de skal kun gemme ét bogmærke - nemlig til gruppen. Læg mærke til hvordan eleverne, af sig selv, har tilføjet kommentarer om de tekster de har fundet, så de selv og andre læsere kan se hvad artiklerne handler om. Godt gået!

Vær opmærksom på at alle links samlet i annotary er offentlige og ikke kan gøres private.

Kunne jeg ikke lige så godt have gjort det her uden computer?

Det sker for mig - og måske også for dig: efter min forberedelse eller efter et undervisningsmodul tænker jeg at det jeg fik planlagt egentlig ligeså godt kunne være gjort uden computer, eller i værste fald - eleverne brugte deres computere til alt muligt andet end den faglige opgave.

Hvorfor?
For mig ligger svaret altid netop hos mig selv: jeg er et produkt af alle de år jeg har undervist uden computere i klasselokalet, og det er ikke altid naturligt for mig at tænke den ind. Jeg har mine rutiner og praksisser, og de er ikke nemme at ændre.

Hvordan kan man løse det problem?
For det første er det ikke altid computeren skal bruges! Hvis den ikke skal bruges, så bed eleverne lukke den.
Lav aktiviteter hvor fokus er rettet mod tavlen, mod dig som lærer, mod de andre elever. Er der behov for noter til aktiviteten, så tænk dem ind alternativt:

• bed én elev tage noter i dag
• lad en mobil gå rundt og optag og upload diskussionen, så eleverne kan genhøre det der blev sagt
• brug fem-ti minutter i slutningen af timen på at samle op og skrive noter
• lad eleverne opsummere timens væsentligste pointer som lektie til næste gang
• osv

For det andet, så vær bevidst om at tilrettelægge dine arbejdsopgaver sådan at eleverne skal bruge computeren fagligt. Dvs, sørg for at de producerer noget. Det kan selvfølgelig helt basalt være noter, men det kan jo også være et slide med de væsentligste pointer, en film, en lydoptagelse, en faglig kommentar på en blog osv.

Når eleverne arbejder i grupper, så lav et produktkrav, som de skal stå til ansvar for bagefter overfor dig, og de andre elever - igen kan det være alt fra et dokument til en podcast.

For det tredie, så accepter at en del af det eleverne arbejder med på computeren ikke er fag-fagligt, men snarere alment dannende og studieforberedende. Lær dem at anvende computeren som værktøj. Og lær selv gennem de værktøjer, smarte fif og genveje dine elever har kendskab til.

At læse på skærm

At læse længere tekster på en skærm kræver træning og tilvænning, hvis man er vokset op med papir og bøger!

Der er mange forstyrrelser, hvis man læser en hjemmeside fx: reklamer, links, billeder, film, farver mm, og det kan være svært at holde sig på dydens smalle sti og starte i øverste venstre hjørne og slutte i nederste højre.

Vi er også vant til at røre ved papiret når vi bladrer, og mange kan lide at 'læse med en blyant': understrege, lave streger og noter osv.

Kan man så det, hvis man læser elektronisk? Ja! Bortset fra at røre ved papiret, så kan man, og vi kan også arbejde med at gøre vores elever til mere effektive læsere.

Men først lidt om hvorfor jeg overhovedet synes det kan være en fordel at sløjfe papirudgaverne:

• Man sparer papir, og tid, ved ikke at skulle kopiere stakkevis af tekstsæt.
• Teksterne bliver ikke væk - de ligger online, og de kan også ligge på elevernes egne private computere, tablets eller smartphones.
• Du kan nemt finde 'den der kopi af Carverteksten' - både i ren og frisk udgave OG med dine noter fra tidligere.

Nu til nogle konkrete råd og redskaber!

Scannede tekster:

• Gør dig umage med at give dine elever - og dig selv- ordentlige, overskuelige pdf-filer i stedet for kopier fra bøger. Anvend kopimaskinernes bogscanningsfunktion, så du får siderne kopieret én ad gangen uden sort kant - præcist som du læser dem i en bog - før du scanner dem. Blæs dem evt op til A-4 størrelse, så de bliver endnu mere læsevenlige. Det tager lidt længere tid, men det er besværet værd.

• Lær eleverne 'at læse med en blyant'. I pdf-læsere er der oftest en funktion der muliggør noter og understregning, som det fx ses i Adobe reader herunder. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle pdf-filer, man kan understrege i.

• Vil du bruge en tekst fra nettet kan du kopiere teksten ind i et dokument (fx Google Docs). Der er ofte noget redigeringsarbejde forbundet med at gøre det, men du har til gengæld mulighed for at tilføje sidetal. Også her har eleverne mulighed for at tilføje kommetarer og understrege - og selvfølgelig skrive direkte i dokumentet.

• Du kan også åbne en tekst fra nettet i et læseværktøj, fx pocket eller readability. Begge kræver en konto, men resultatet er rene, pæne sider uden fnidder rundt om.  I begge værktøjer kan man arkivere teksterne og downloade dem, så man har dem til evt eksamen, eller hvis de forsvinder fra nettet. Man kan også tilføje tags (stikord), så man lettere kan finde tekster igen. Prøv at se eksemplerne på den samme side i 'rå' online udgave, i pocket og i readability.

Kilde:  http://www.pro-english.ru/articles/120/

Samme tekst i vist i readability

Og her vist i pocket

• Man kan også tage noter og skrive kommentarer i en onlinetekst og gemme den til senere, fx ved hjælp af annotary. Også her opretter man en konto, og det smarte er at man kan gemme den fine pocket eller readability-udgave af teksten i annotary og lave noter og understregninger i den. Se hvordan det ser ud her:

Teksten gemt først i readability, dernæst bearbejdet i annotary

         Man kan også lave mapper i annotary, så websider anvendt i et bestemt fag eller forløb ligger 

         samlet. Meget ordentligt!

• Readability og pocket fås som apps til tablets eller smartphones også. Der er altså ingen undskyldning for ikke at lave lektier, fordi man sov hos sin kæreste og havde glemt papirerne/computeren/laderen :).

Dit, mit eller vores 2

Google Docs
Mit forrige blogindlæg handlede om fordelene ved at anvende kollaborative skrivning, og det følger jeg op på i dag, da det er blevet et uundværligt værktøj i min undervisning.

Google Docs er et populært værktøj til at skrive dokumenter online og i modsætning til typewith.me, som jeg tidligere har omtalt, kan man også arbejde med regneark, præsentationer og tegninger, selvom Docs ikke er ligeså avanceret som fx Office. Til gengæld kan man altså samarbejde om det samme dokument - som er den del af Docs jeg personligt bruger mest - enten real-time eller forskudt. 

I undervisningssammenhæng er det oftest fordelagtigt at bruge Google Docs, fordi dokumentet ligger i din dokumentsamling, og ikke kun kan genfindes hvis du stadig har linket. Man kan ordne dokumenterne i mapper (kaldet samlinger), som man kan give eleverne adgang til og hvor man nemt kan dele filer med dem. Ligeledes har de også mulighed for at oprette mapper sammen og dele filer indbyrdes. For at kunne benytte denne mulighed skal alle have en gmail-konto, og dokumentets ejer bestemmer hvem der skal have adgang til dokumentet og hvilken type adgang der er tale om: skal de kunne se dokumentet (vise), have redigeringsrettigheder eller kunne kommentere. Dette valg afhænger af hvad dokumentet skal bruges til. Hvis der fx er tale om et arbejdsark som alle skal arbejde med, er det smart kun at lade eleverne 'vise'. Ellers vil de nemlig allesammen skrive i dit originaldokument. For at kunne arbejde i deres eget dokument, skal eleverne lave en kopi, og evt dele den med hinanden i en gruppe.

Et tip er at give en mappe faste rettigheder, så skal du ikke sidde og indstille på de enkelte dokumenter du kommer i dem.

En anden funktion der gør Docs smart er muligheden for løbende at kommentere elevens arbejde. Dette kan selvfølgelig gøres direkte i dokumentet (hvis de har givet dig ret til at redigere, vel at mærke), i kommentarer eller i chatfunktionen, som fungerer rigtigt fint til her-og-nu-spørgsmål.

Hvordan man opretter en g-mail, opretter og deler dokumenter osv kan man finde beskrivelser og videoer af en masse på nettet. Du kan også prøve at spørge en kollega om hjælp, for der er allerede rigtigt mange lærere der anvender Docs.

Du finder Google Docs her

Dit, mit eller vores?

En af de helt store fordele ved Web 2.0 i undervisningssammenhæng er for mig at se den lethed hvormed eleverne kan arbejde sammen om opgaver, og lære sammen i processen. Dels er det uendeligt nemmere at dele filer med hinanden, sende links til materialer osv, men der er også oplagte muligheder for konkret at lave et produkt, hvortil flere bidrager, enten ved at arbejde samtidigt med noget eller ved at bygge videre individuelt på det fælles produkt.

   Som lærer har det oven i købet den fordel, at du let kan orientere dig i elevernes proces, give feedback på det de har lavet, og endda løbende følge med i hvem der har bidraget med hvad, samt om der overhovedet foregår noget.

   Det betyder selvfølgelig, at man kan opleve at ens rolle som underviser forandres - på godt og ondt - men der er heldigvis så mange redskaber at vælge imellem, at man formentligt kan finde et eller to der umiddelbart passer til ens facon og temperament.

Min næste serie af blogindlæg vil handle om netop dette samarbejde - mellem eleverne indbyrdes, mellem elever og lærere og mellem lærere.

At skrive sammen

Den enkleste form for samarbejde er formentligt at skrive sammen i et fælles dokument.

Der findes flere værktøjer til dette, og jeg vil i første omgang blot nævne to. Den overordnede forskel består i, hvor meget forarbejde man vil lave i form af mail-konto oprettelse, indstillinger osv, og det hænger igen sammen med om man vil arbejde med en fælles virtuel platform til deling af materiale mm, eller om man synes at det er rigeligt fint at have en linksamling i feks Lectio.

Uanset hvilken løsning man vælger er der nogle grundlæggende forskelle på at arbejde i et web-baseret tekstbehandlingsprogram og feks Word.

1.    Dokumentet ligger 'i skyen' og ikke på din personlige computer. Det betyder at du som udgangspunkt er nødt til at have netadgang for at kunne oprette og arbejde i dokumentet. Det betyder omvendt også, at du kan tilgå dokumentet fra en hvilken som helst computer, samt at dokumentet altid vil fremstå som du sidst forlod det. Der er altså ikke noget med version 1,2,3 osv.

2.    Dit dokument ændrer sig i takt med at du arbejder, og det er ikke sådan at dokumentet først er ændret, når du har trykket 'gem'. Det betyder ændringer i forhold til konceptet 'original', men omvendt også, at dine ændringer ikke går tabt, hvis du glemmer dette lille gemme-trin. Det betyder også, at i det øjeblik du give andre rettigheder til at arbejde i dit dokument, kan de ændre det oprindelige dokument, og hvis man ikke ønsker det, skal man huske at ændre i indstillingerne.

3.    Alt det ovenstående kan selvfølgelig modificeres: det er muligt at arbejde med 'originaler', og du kan arbejde off-line, men mere om det senere.

Lad mig starte med det simpleste - men også mest primitive -  værktøj uden de store muligheder for lay-out lækkerier osv.

typewith.me

Hvis dit formål er at eleverne arbejder i et fælles dokument, som I bagefter kan vende tilbage til, er typewith.me et fint værktøj. Det kræver blot at du går ind på hjemmesiden, opretter et dokument og formidler linket til eleverne. Dette gøres let og enkelt ved at copyright-paste dokumentets URL-adresse ind i feks Lectio.

Når eleverne går ind i dokumentet kan du bede dem skrive deres navne eller gruppenumre, så du kan se hvem der har skrevet hvad. Det er også muligt at de enkelte brugere skriver med forskellige farver, så man let og hurtigt kan overskue hvad - og hvor meget - de enkelte yder.

Vær opmærksom på at alle med linket kan skrive og ændre, og dermed også slette!

Hvornår kan du bruge  typewith.me?

Jeg synes personligt  typewith.me fungerer godt, hvis forskellige grupper arbejder med hver sin opgave til at belyse en opgave fra flere sider. Det er tydeligt for eleverne og dig  hvem der laver hvad, og de kommer ikke til at sidde og skrive det samme.

Alternativt kan man også lade hver gruppe have sit eget dokument, hvor de hver især besvarer samme opgaver. Denne løsning er fin til situationer hvor der er behov for at sammenligne forskellige elevers svar, men kræver så at man zapper rundt mellem dokumenterne.

Jeg har feks brugt typewith.me til at:

•  Lave personkarakteristikker

•  Udarbejde gloselister

•  Finde eksempler på et bestemt fænomen i en tekst

•  Finde og sammenfatte konkrete oplysninger om et emne

Hvis du har gode ideer til anvendelse af  typewith.me, eller kender andre lignende værktøjer, så skriv en kommentar eller en mail, så udvider jeg listen.

Hvis du vil se en instruks i hvordan du opretter typewith.me, kan du kigge på videoen nedenfor. Der bliver forklaret meget pædagogisk på engelsk.

Næste indlæg: Google Docs

Pocket

Pocket er en super lille app, som giver dig mulighed for nemt at gemme artikler mm, som du gerne vil læse senere, men ikke lige har tid til at kigge på nu. Når du først har gemt et det i Pocket, kan du se det på enhver computer, ipad eller smartphone - også selvom du er ikke har internetforbindelse. Den geniale virtuelle avisbunke ;).

Hvis bare jeg kunne finde ud af det...

er der sikkert en del der tænker - ligesom jeg selv gjorde, da jeg startede med at bruge Web 2.0. 'Eksperter' indenfor feltet slyngede om sig med fremmedord som 'embedde', html-koder', 'share' og meget mere, som gjorde mig lettere nervøs: skulle jeg kunne finde ud af alt det for at komme i gang med at undervise?

Nej, det skulle jeg heldigvis ikke, og hvis du ikke har mod på 'learning-by-doing'-metoden, behøver du heller ikke at gøre det.

Hvis du godt kunne tænke dig at vide lidt mere om hvad Web 2.0, sociale medier, lovgivningen omkring ting fundet på nettet osv er og kan, er der en fin materialesamling på EMU, som er et godt sted at starte.

Udover alle de fine inspirationskilder nettet byder på, og som jeg har skrevet om her, er der også en hel del undervisere, der laver små videopræsentationer af hvordan man bruger de forskellige værktøjer. De fleste er på engelsk, men billedsiden er en god støtte.

Learn it in 5 præsenterer dels firmaernes egne præsentationsvideoer, men også egne, inklusive ideer til, hvordan man kan bruge de enkelte værktøjer.

Her kan du se en introduktions video til Twitter, som bliver udråbt til det helt store indenfor undervisning og sociale medier pt, og som jeg (heller) ikke selv er kommet i gang med. Så jeg vil da lige se med.

Mere specifikt målrettet fremmedsprogsundervisningen finder du flere instruktionsvideoer, og ideer til hvordan du kan bruge de præsenterede værktøjer på teacher training videos. Siden kan virke lidt uoverskuelig, men du kunne starte med top 20.

Og hvad skal du så stille op med de spændende links du får samlet sammen, når du kigger på andres websteder og blogs? Du kunne bruge et curator værktøj (ups, endnu et indforstået fremmedord) til at organisere dem, fx pearltrees, som jeg har skrevet om tidligere, og som du kan se præsenteret her:

Endelig kan du lave en helt simpel google søgning på det værktøj du er interesseret i og 'how to'. Så dukker der sandsynligvis adskillige videoer op.

Hvordan kommer jeg i gang med web 2.0?

Den bedste indgangsvinkel til den store mængde web 2.0 værktøjer man kan anvende i undervisningen er efter min mening at få en anbefaling fra en pålidelig kilde – og meget gerne et konkret eksempel på, hvordan værktøjet er blevet brugt.

Disse anbefalinger og tips er der masser af, hvis man ved hvor man skal lede, men nettet er stort og man kan bruge mange, mange timer på at søge.

Heldigvis er der rigtigt mange engagerede undervisere der gør netop dette og som villigt øser ud af deres ideer. En god idé er at følge et par stykker af disse og lade sig inspirere af deres kompetente forslag.

Man kan fx følge en blog som denne, hvor bloggeren skriver om nyheder, værktøjer, forløb, ideer. Nogle eksempler på inspirerende blogs er 111 variationer i undervisningen, Ind i sproget ud i verden , It-Center Fyns blog om pædagogisk IKT. Det er forskelligt hvordan man kan følge den enkelte blog. Det kan være via mail, rss-feed, som ’likes’ på facebookwww.facebook.com , eller ved at følge bloggeren på twitter.

En anden mulighed i de sociale medier som fx facebook er at søge optagelse i grupper, hvor medlemmerne har et interessefællesskab omkring aspekter af digitale medier i undervisningen. Et eksempel på en interessant gruppe er Sociale medier og pædagogik i undervisningen.

Endelig er der de såkaldte curator-programmer, hvor man kan samle og organisere interessante links. Fordelen hvis man er nybegynder, eller ikke selv gider bruge tiden på at finde de interessante steder er, at man også her kan følge eller abonnere på andres arbejde. Der findes rigtigt mange af dem, og jeg vil her bare præsentere dem jeg selv har afprøvet. Det er smag og behag, hvilken type der passer til den enkelte, men de er alle visuelt orienteret.

Scoopit! har et magasinagtigt lay-out, og viser et billede og en lille smule af teksten på den hjemmeside den henviser til. Man kan vælge at modtage en mail enten dagligt eller ugentligt med en opsamling fra de ’scoopere’ man følger. Scoopit! er særdeles velegnet til at følge trends indenfor undervisningen. Interessante scoopit!s er fx Connected Learning og  New web 2.0 tools for education.

Pinterest er en slags digital opslagstavle, hvor man ’pinner’ billeder indenfor forskellige emner. Man er nødt til at have en profil for at kunne følge ’pinnere ’og man er nødt til selv at ’pinne’ for at gemme på sin egen opslagstavle. Man starter med at taste sine interesseområder ind, fx ’education’, men man skal være indstillet på at lave et sorteringsarbejde. De enkelte billeder er ikke nødvendigvis beskrevet. Her kan du se 16 forslag til hvordan Pinterest kan bruges i undervisningen.

Pearltrees er mit eget favoritprogram til at samle alle de mangle interessante links man finder undervejs. Et pearltree ligner et mindmap, og man laver let sit eget. Det er enkelt at tilføje nye ’perler’ på træet og man kan ’plukke’ andres træer eller perler som man har lyst. Et eksempel er mit eget ret så nye perletræ. Pearltrees er særligt lækkert på ipad, hvor man let har adgang til beskrivelserne af både træerne og perlerne.

Symbaloosymbaloo.com ligner nærmest et computerspil, men bag de farvede felter gemmer sig links til hjemmesiderne, uden kommentarer. Det er nemt at lave sin egen samling, og også at tilføje andres samlinger til sin egen symbaloo. Man behøver ikke at oprette en profil for at søge og finde. Er man fx interesseret i tidslinier er der en pæn samling her.

Livebinders ligner et gammeldags ringbind udenpå, og indeni er det sorteret via faneblade. På den ene side i ’ringbindet’ er der typisk en beskrivelse af hjemmesiden, og på den anden et billede af den. Her er et fint eksempel på en samling af web 2.0 værktøjer til undervisningen.

Nu er der ingen undskyldning – det er bare om at komme i gang!